I sidste sæson sikrede Bulldogs sig den fjerde pokaltitel i historien med 4-0-sejren i Frederikshavn. Men siden oprykningen i 91 har ’Hundene’ aldrig vundet mesterskabet. Arkivfoto: Danni Paulsen
I sidste sæson sikrede Bulldogs sig den fjerde pokaltitel i historien med 4-0-sejren i Frederikshavn. Men siden oprykningen i 91 har ’Hundene’ aldrig vundet mesterskabet. Arkivfoto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

11 sejre i 12 kampe: Bulldogs er flyvende

Vild sejsstime får direktør til at tro på guld i den hjemlige liga, som klubben aldrig har vundet


Kampprogram

I starten af marts skydes slutspillet i Metalligaen i gang. De otte bedste hold fra grundspillet går videre og mødes i kvartfinaler.

Kvart-, semi- og finalerne afvikles efter bedst-af-syv-princippet. 

Bulldogs har aldrig vundet det danske mesterskab. Men holdet har fået sølv tre gange: 11/12, 02/03 og 01/02.

Hvis spillerne i Odense Bulldogs fik serveret et stykke knogle, så ville de kun efterlade mundvand tilbage på tallerknen.

For byens ishockeyhold æder lige for tiden al modstand og har vundet hele 11 kampe ud af de sidste 12.

Ifølge klubbens direktør, Angus King, skyldes succesen den rette stemning i truppen.

“Vores træner Peter Johansson sørger for, at drengene har det godt med hinanden. Det er vigtigt for det endelige produkt på isen, hvor vi har mange dygtige spillere til rådighed,” forklarer skotten, der har været konstitueret direktør siden november, hvor Kristoffer Jørgensen blev fyret for at skade klubben ved at tale om interne stridigheder i pressen.

Angus King mener også, at klubben høster de mange sejre, fordi truppens ressourcer er blevet disponeret korrekt.

“Vores coach har i år formået at finde en bedre balance i formopbygningen. Vi startede ikke så godt i sæsonen, men nu kører det for spillerne. De har virkelig skruet bissen på og kæmper for hver eneste puck på isen,” siger han.


Vil gå hele vejen

Odense Bulldogs ligger lige nu nummer to i tabellen og har dermed kurs med slutspillet, selvom der endnu mangler 15 kampe i grundspillet.

Ifølge Angus King er klubbens målsætning soleklar.

“Det er at vinde mesterskabet i år. Vi ville lyve, hvis vi ikke sagde det,” konstaterer direktøren.

“Lige nu har vi meget få skader i truppen. Det kan der hurtigt blive ændret på, da det er en sport med hård, fysisk kontakt, men sådan er vilkårene for alle klubber.”

En af de helt store profiler hos Odense Bulldogs har været Dale Mitchell. Den canadiske wing står lige nu noteret for 20 mål og 30 assist. Det gør ham til samlet topscorer i ligaen med i alt 46 point. Nummer to på listen er holdkammeraten Tony Romano. Amerikaneren står noteret for 44 point og er topscorer i ligaen med 23 mål.

Onsdag aften - efter avisens deadline - spillede ‘Bulldogs mod Aalborg Pirates, der er ligaens førerhold. Arkivfoto:Danni Paulsen
Onsdag aften - efter avisens deadline - spillede ‘Bulldogs mod Aalborg Pirates, der er ligaens førerhold. Arkivfoto:Danni Paulsen

Første finale i turnering

For første gang nogensinde deltager Odense Bulldogs i finalen ved Continental Cup i Norditalien. Vinderen findes i en pulje bestående af fire hold.

13. januar spiller Bulldogs første kamp mod Nottingham. Herefter følger italienske Ritten og Beibarus Atyrau fra Kasakhstan.

“Det bliver en fed oplevelse for klubben, og vi vil gøre vores bedste for at vinde kampene,” påpeger Angus King.


Publiceret: 06. Januar 2017 09:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere