Sådan ser det nye Carlslund ud. Genopbygningen har kostet omkring 12 millioner kroner. Fem private investorer har købt grunden og den nedbrændte kro af Odense Kommune. Foto: Jonas Dalgård Rasmussen.
Sådan ser det nye Carlslund ud. Genopbygningen har kostet omkring 12 millioner kroner. Fem private investorer har købt grunden og den nedbrændte kro af Odense Kommune. Foto: Jonas Dalgård Rasmussen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Carlslund: Billigere bajere og samme pris for stegt flæsk

I løbet af maj åbner Carlslund igen efter den voldsomme brand i 2015, og det bliver ikke dyrere at mæske sig i æggekage, flæsk og bacon, fortæller direktør


20. juni 2015 vil for altid være en sorgens dag i det odenseanske kulturliv. Den omkring 150 år gamle æggekage-kro, Carlslund, brændte ned til grunden og dermed gik et unikt samlingspunkt op i røg, som folk fra hele Fyn havde brugt med glæde gennem generationer.

Men her, knap to år efter den voldsomme brand, der i øvrigt var påsat og stadig ikke er opklaret, er der sket ting og sager i bøgeskoven i Dalum.

Et tilsvarende kro er opført i samme stil med bindingsværk, stråtag og ægte egetræsmøbler til de spisende. Det nye Carlslund vil være klar til at tage imod de første gæster i løbet af maj, men den officielle åbningsdag er endnu ikke fastlagt, da selskabet bag den daglige drift vil være helt sikre på, at alt spiller, når sultne fynboerne indtager kroen.

Det fortæller Jacob Høffner, der er direktør for Carlslund ApS.

“Vi afholder en stor prøvespisning i slutningen af april for at teste af, om det hele er klar til det store pres, som vil komme i løbet af sommeren. Derfor er folk nødt til at vente på den officielle åbningsdag, men det sker i løbet af maj,” forsikrer Jacob Høffner.

Til gengæld kan de kommende gæster allerede nu glæde sig over, at det ikke bliver dyrere at fylde sig med æggekage, flæsk og bacon.

“Jeg har set et gammelt menukort, som på mærkværdigvis overlevede branden, og her var prisen 148 kroner for æggekage. Vi ligger på 149 kroner, og så er det ad libitum æggekage, flæsk og bacon,” oplyser Jacob Høffner.


Billigere Odense-pilsner

Ifølge Jacob Høffner bliver det dog markant billigere at forkæle ganen med lokal humle, malt og råfrugt - hvis altså du vælger Odense-pilsneren fra Albani.

“I det gamle menukort står den til 39 kroner - men vi er 10 kroner billigere. Carlslund skal fortsat være et folkeligt sted, hvor alle typer af mennesker har mulighed for at komme,” siger Jacob Høffner.

Odense Aafart, der fra Munke Mose sejler folk op og ned af Odense Å, har indgået et nyt samarbejde med Carlslund. Det betyder, at hvis du køber en billet til en sejltur, kan du få en gratis øl på den genopførte kro, hvis altså du også køber en omgang æggekage.

“Det kører i hele 2017, og du behøver ikke at indløse billetten samme dag, som du har sejlet,” understreger Jacob Høffner.


Publiceret: 11. April 2017 08:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere