Kontorer og garager, som er en del af Falcks gamle hovedstation på Rugårdsvej, rives ned. 140 nye lejligheder opføres i stedet for.
Kontorer og garager, som er en del af Falcks gamle hovedstation på Rugårdsvej, rives ned. 140 nye lejligheder opføres i stedet for.
Foto: Emil Hermann
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Falck-station på Rugårdsvej: 140 lejligheder bygges

Falcks gamle hovedstation rives ned og i stedet opføres en seks etagers ejendom med nye lejligheder


For en del år tilbage var det Falcks hovedstation i Odense. Men nu rives den gamle, røde bygning på Rugårdsvej ned, fordi pensionselskabet PKA vil investere en kvart milliard kroner i et nybyggeri, der kaster 140 nye lejligheder af sig i en seks etagers høj ejendom.

PKA, der er en af landets største pensionsselskaber med 300.000 medlemmer indenfor social- og sundshedsområdet, har valgt at skyde så mange penge i projektet, fordi Odense er i fuld gang med at omdanne sig til en attraktiv by.

Det fortæller Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

“Politikerne har sat gang i flere visionære projekter - herunder omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, Nyt OUH, letbanen og havnebadet. Det betyder, at vi nu tror på vores investering, selvom vi for nogle år tilbage var lidt skeptiske i forhold til Odense, der haltede lidt efter Aalborg, Aarhus og København,” siger han.

Nybyggeriet af de 140 lejligheder sker i et tæt samarbejde med entreprenørfirmaet KPC, der lige nu ejer både bygningen og grunden. KPC er også bygherre på andre byggerier i Odense såsom ungdomsboligerne ved siden af havnebadet og ikke mindst Odeon.

Lejlighederne bliver mellem 60 og 110 kvadratmeter, og alle får en terrasse eller altan. PKA's medlemmer får fortrinsret til at flytte ind, men de plejer ikke at sætte sig på samtlige lejemål.

Huslejen er endnu ikke fastlagt, men det bliver ikke dyrt at bo på stedet, oplyser PKA's ejendomschef.

“Vi kommer ikke til at ligge i high-end, men det bliver heller ikke meget billigt, så vi havner på et sted, hvor de fleste kan være med,” fortæller han.

Lige nu er PKA og KPC i tæt dialog med Odense Kommune i forhold til lokalplanen, som forventes at være klar 1. november 2017. Indflytningen i lejlighederne sker formentlig i 2020.


Publiceret: 20. April 2017 08:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

ANNONCER
Se flere