Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nedstemt: Odense får ikke lov at afkorte skoledagen

Byens folkeskoler bliver ikke en del af ny forsøgsordning Ærgerligt, mener K


Skoletimer

Folkeskolereformen har gjort Danmark til det OECD-land, der har næstflest obligatoriske undervisningstimer i folkeskolen.

Nummer et på listen er Australien, hvor man har 40 timer mere årligt end de gennemsnitligt 10.960, som reformen har medført herhjemme.

Skoledagene er for lange, mener flere elever og lærere, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) er lydhør. Til sommer sætter hun et tre-årigt forsøg i gang, hvor 50 af landets folkeskoler får mulighed for at afkorte dagen. For eksempel ved at skære i de såkaldte 'understøttende undervisningstimer' og i stedet tilbyde fokuserede indsatser for elever med særlige behov.

Det er en god idé, mener Konservative i Odense, som derfor har foreslået byrådet at opfordre odenseanske skoler til at ansøge om at komme med i forsøget.

Men på et ekstraordinært møde i børn- og ungeudvalget 25. april blev forslaget afvist, hvilket flere af de borgerlige politikere finder ærgerligt.

“Vi ved, at behovet for at afkorte skoledagen er til stede, særligt på skoler, som har en høj andel af fagligt svage elever. For de skoler ville forsøget være en oplagt mulighed for at tilpasse reformen til deres individuelle behov,” lyder det fra Kristian Guldfeldt (K), der fremsatte forslaget i byrådssalen.

Alex Ahrendtsen (DF) deler de Konservatives frustration.

“Jeg mener, det er sølle, at byrådet ikke vil være med til at give skolerne den frihed. Det røde flertal og Venstre har ikke tillid til, at skolerne selv kan finde ud af, om de har behov for at ansøge, og det synes jeg er en underlig mistillidskultur,” erklærer han.


Vil ikke eksperimentere

På Paarup skole konstaterer skoleleder Tina Skelgaard, at man i Odense nu må drage nytte af de erfaringer, de gør sig andre steder.

“Vi må jo læne os op af de beslutninger, kommunen træffer,” siger hun.

“Men selvom vi ikke er en del af forsøget, kan vi stadig bruge den paragraf, der hedder 16B, og på den måde nedsætte timeantallet i afgrænsede perioder. Den helt store opgave er at gøre den lange skoledag mere varieret”.

Modstanden mod forsøget bunder blandt andet i, at børn- og ungeforvaltningen ikke mener, skolerne har tid nok til at forberede forsøget ordentligt, samt at forsøget risikerer at tage ressourcer væk fra det arbejde, der foregår med at realisere reformens mange elementer.

Desuden frygter venstrefløjen, at der vil komme til at mangle varme hænder på de af landets skoler, der tilslutter sig forsøget.

“Forsøgsordningen lægger op til, at man kan bruge pengene på andet end varme hænder, og den risiko har vi ikke lyst til at eksperimentere med,” lyder det fra Line Mørk (SF), som er medlem af børn- og ungeudvalget.

Konservative vil nu undersøge, hvor stor en del af forsøget, der kan lægges ind under de nuværende muligheder i paragraf 16B.

“Det venter vi i spænding på. Vi vil blive ved med at kæmpe for mere frihed til skolerne,” siger Kristian Guldfeldt (K).


Publiceret: 15. Maj 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt