Sebastian Ehlers bliver en del af Bulldogs-kuldet.
Sebastian Ehlers bliver en del af Bulldogs-kuldet.
Foto: Jonas Dalgård Rasmussen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny hund i kuldet: Bulldogs henter Sebastian Ehlers

Den 24-årige ishockeyspiller skifter fra Aalborg Pirates til Odense Bulldogs på en 1-årig kontrakt.

Ehlers fik sin opdragelse i Biel-Bienne i Schweiz, hvorfra han skiftede til svenske Malmö i tre år. Derefter kaldte Aalborg Pirates og hjembyen Aalborg, som han nu skifter ud. 

"Jeg har brug for noget nyt og nogle nye omgivelser, hvor jeg kan udvikle mig som spiller. Her har Odense altid ligget i toppen af min prioritetsliste. Jeg ser frem til at blive en del af det her nye Odense-hold," fortæller Sebastian Ehlers.

Sidste sæson blev det til 9 point for Aalborg - 2 mål og tre assists. Sebastian Ehlers er en 2-vejscenter, der dog også kan gøre sig som wing, med et ønske om at være mere afgørende i det offensive spil.

"Jeg vil gerne udvikle mig offensivt og lave nogle flere point, og det tror jeg Odense er et perfekt sted og udvikle mig på," siger han.

Sebastian Ehlers kan se frem til at drage til Odense med sin tidligere holdkammerat i Aalborg Nicolai Eriksen, der tidligere på måneden også skiftede til Bulldogs. I mellemtiden har Odense sagt farvel til Tadeas Galansky i målet, der er skiftet den anden vej. (jdr)


Publiceret: 18. Maj 2017 09:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

ANNONCER
Se flere