18-årige Christian Larsen er også en del af Bulldogs-truppen de kommende to sæsoner
18-årige Christian Larsen er også en del af Bulldogs-truppen de kommende to sæsoner
Foto: Jonas Dalgård
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Odense Bulldogs forlænger med ung back

Odense Bulldogs har forlænget kontrakten med den 18-årige back Christian Larsen


Torsdag kunne Odense Bulldogs offentliggøre tilgangen af Sebastian Ehlers, som kommer til klubben fra Aalborg Pirates på en kontrakt for den kommende sæson. 

Fredag er der så endnu mere godt nyt til de odenseanske ishockeyfans. Klubben har nemlig forlænget kontrakten med den talentfulde back Christian Larsen for yderligere to sæsoner. 

"Da jeg fik tilbuddet om at fortsætte i Odense og færdiggøre gymnasiet, der var det kun indlysende at forlænge kontrakten. Det betyder rigtig meget at kunne fortsætte i Odense. Det er her man er vokset op og kender alle mennesker omkring klubben," forklarer han i en pressemeddelelse.


Vil spille større rolle

I sin debutsæson for Odense Bulldogs fik Christian Larsen spilletid i 33 kampe, men dog med begrænset spilletid. Ved at underskrive en ny kontrakt med Bulldogs er håbet dog, at han i de kommende sæsoner får en større rolle.

"Jeg håber selvfølgelig på at få en større rolle og vise, hvad jeg kan," forklarer han og tilføjer om sin egne styrker på isen.

"Jeg vil betegne mig selv som en defensiv back, der spiller meget fysisk og eksplosivt. Derudover vil jeg gerne forbedre mit spil med pucken," slutter Christian Larsen. 

(snj)


Publiceret: 19. Maj 2017 14:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt