Odense Kommune har fået bevilliget 3,2 millioner kroner til et projekt, der skal bekæmpe ensomhed hos ældre, der modtager hjemmehjælp.
Odense Kommune har fået bevilliget 3,2 millioner kroner til et projekt, der skal bekæmpe ensomhed hos ældre, der modtager hjemmehjælp.
Foto: Arkiv
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Øger indsatsen: Ingen ældre skal føle sig ensomme

Ældre- og Handicapforvaltningen, Røde Kors og Ældre Sagen fået bevilget 3,2 mio. kr. til at bekæmpe ensomhed hos ældre


Ældre- og Handicapforvaltningen, Røde Kors og Ældre Sagen har en fælles vision om, at ingen ældre skal være uønsket alene.

Ensomhed forringer livskvaliteten hos mennesker og har en negativ indflydelse på deres helbred.

Odense Kommune har fornylig fået bevilliget 3,2 millioner kroner til et projekt, der skal bekæmpe ensomhed hos ældre, der modtager hjemmehjælp. Odense har fået godt 10 procent af de penge, som den statslige pulje har uddelt.

"Vi ved, ensomhed kan have alvorlige sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Både psykisk i form af angst og depression, men også fysisk i form af forhøjet blodtryk, dårlig søvn og hjerte-kar-sygdomme. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu kan øge indsatsen for at forbedre livskvaliteten hos denne gruppe borgere og hjælpe dem ud af deres isolation,"siger Ældre- og Handicaprådmand, Brian Skov Nielsen (EL), i en pressemeddelelse.


Går til aktiviteter og uddannelse

Godt halvdelen af budgettet er afsat til, at medarbejderne får mulighed for at skabe aktiviteter for borgerne samt ledsage dem til aktiviteter i lokalsamfundet – herunder aktiviteter i regi af Røde Kors og Ældre Sagen. Projektet bygger derfor bro til civilsamfundet, så den ældre kan blive en betydningsfuld del af et fællesskab igen.

Resten af pengene bruges til at videreuddanne cirka 100 medarbejdere i hjemmeplejen, så de bedre kan identificere, hvilke borgere der er ensomme, og hvad der kan gøres ved det.

Projektet har netop fokus på de borgere, som kommunen allerede besøger i forbindelse med hjemmehjælp. Medarbejderne kender derfor borgerne og har en unik mulighed for at være ekstra opmærksomme på, om personen lider af ensomhed.

Herefter kan medarbejderne opfordre de ældre til at komme ud og/eller ledsage dem til aktiviteter, så de kan blive mere aktive og deltage i de fællesskaber, der giver mening i deres liv.

Sundhedsstyrelsen vil evaluere projektet.

(emhe)


Publiceret: 17. Marts 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere