Livlige Bobbi er fra Sønderjylland og er lige knap et år gammel. Han er en tilløben kat, som nu er neutraliseret, chippet, øremærket og vaccineret for orme og lopper. Bobbi kan købes for 950 kroner.
Livlige Bobbi er fra Sønderjylland og er lige knap et år gammel. Han er en tilløben kat, som nu er neutraliseret, chippet, øremærket og vaccineret for orme og lopper. Bobbi kan købes for 950 kroner.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Problem vokser: Flere katte smides på gaden

Dyrenes Beskyttelse oplever stor stigning i hele landet. Også Inges Kattehjem i Odense har ekstra travlt med at hjælpe dumpede katte



Katten er et af de mest populære kæledyr i Danmark, men ret mange ejere tager slet ikke nok ansvar for deres nye familiemedlem.

Dyrenes Beskyttelse, som er landets største dyreværnsorganisation, har de seneste par år oplevet en særdeles trist udvikling i antallet af dumpede katte. Den private forenings døgnåbne vagtcentral modtager mange flere opkald vedrørende katte, der er efterladt i papkasser, sportstasker eller transportbure, end de gjorde for år tilbage. Det fortæller Jens Jokumsen, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse.

“Katte er vores topscorer på listen over dumpede dyr i Danmark, og sådan har det været i en del år. Desværre har vi de seneste år set en ret stor stigning i antallet af dumpede katte, hvilket formentlig skyldes, at folk ikke vil ofre penge på at få en kat neutraliseret, da det koster 1500 til 2000 kroner,” siger Jens Jokumsen, og uddyber:

“Ret mange danskere får en kat gratis, og hvis det er en sund hunkat kan den få over 20 killinger på et år. Derfor er det en god ide at få katten neutraliseret hos en dyrlæge, så vi slipper for de her uacceptable dumpinger af uønskede killinger.”

Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn og Inges Kattehjem er alle organisationer, der tager imod dumpede katte og giver dem en mere værdig tilværelse end i en kold papkasse på en rasteplads.

Dyrenes Beskyttelse har et stort internat i Ejby på Vestfyn, som blev indviet i 2014. I Odense er Inges Kattehjem repræsenteret med en afdeling på Søndre Boulevard skråt overfor Odense Zoo.


Kattehjem i Odense

Inges Kattehjem er ikke ret stort, men det frivillige personale har gennem årene givet tusindvis af katte en mere værdig tilværelse. I maj fylder kattehjemmet 25 år.

Sidsel Nymark har arbejdet som frivillig siden grundlæggelse i 92. Hun fortæller, at der er travlhed på telefonlinjen fra hele Fyn og trekantsområdet.

“I 2016 modtog vi omkring 600 katte, hvor 90 procent af dem var herreløse, så vi har været nødt til at lave ventelister for ikke at blive overfyldt. Dem, der har mest brug for hjælp, tager vi naturligvis først ind,” siger Sidsel Nymark.

Inges Kattehjem sørger for, at kattene bliver neutraliseret, chippet, øremærket og vaccineret for orme og lopper. Misserne bor i bure, får mad og drikke samt luftes i løbegård to gange om dagen. I snit går der omkring to uger, før de bliver købt og får en helt ny start på tilværelsen.

“Adoptionsgebyret er 950 kroner på katte fra seks måneder og op, og prisen på en killing op til seks måneder er 1200 kroner. Det er ikke nogen god forretning for os,” understreger Sidsel Nymark.

Både Dyrenes Beskyttelse, Kattens Værn og Inges Kattehjem gør meget ud af at fortælle kommende katteejere, hvad det er et for et ansvar, de går ind til.

For ifølge Sidsel Nymark er alle danskere ikke lige gode til tilfredsstille deres kattes basale urinstinkter, fordi de holder dem indendøre i for lang tid.

“En kat vil gerne udenfor, hvor den kan være social og gå på jagt,” påpeger hun.

Sidsel Nymark, uddannet biolog, har arbejdet som frivillig siden grundlæggelsen af Inges Kattehjem i 1992. Hun har primært det administrative ansvar - men formidler også katte.
Sidsel Nymark, uddannet biolog, har arbejdet som frivillig siden grundlæggelsen af Inges Kattehjem i 1992. Hun har primært det administrative ansvar - men formidler også katte.

Publiceret: 17. Marts 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Odense
Seneste
Lokalavisen Odense
Mest læste
Lokalavisen Odense
112