Her får du et overblik over den trafikale situation på Rugårdsvej.
Her får du et overblik over den trafikale situation på Rugårdsvej.
Foto: Odense Letbane
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rugårdsvej lukkes for indkørsel fra Østre Stationsvej

VandCenter Syd lægge nye kloakrør på strækningen mellem Østre Stationsvej/Vestre Stationsvej og Jarlsberggade


I forbindelse med kloakarbejdet på Østre Stationsvej skal VandCenter Syd også lægge et stort kloakrør på det første stykke af Rugårdsvej.

Gravearbejdet betyder, at der ikke er plads til trafik i begge retninger forbi arbejdsområdet fra Jarlsberggade til krydset ved Østre Stationsvej/Vestre Stationsvej.

Derfor er det fra på mandag nødvendigt at lukke for indkørslen fra Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej til Rugårdsvej. Det oplyser Odense Letbane i en pressemeddelelse.

 


Brug Fjordsgade

Biltrafikken fra stationsvejene til Rugårdsvej skal køres via Fjordsgade, der løber langs med Nordeas afdeling på hjørnet af Vestre Stationsvej.

Busstoppestedet, der ligger på den del af Rugårdsvej, hvor VandCenter Syd skal arbejde, bliver midlertidigt flyttet til den ubenyttede højresvingsbane ud for Toldbygningen på Østre Stationsvej lige inden krydset ved Rugårdsvej.

Indkørslen fra Rugårdsvej til VIVA-grunden og parkeringsområdet bag Toldbygningen bliver ligeledes midlertidigt lukket og bilister skal i stedet køre ind til området via Østre Stationsvej.

 


Cyklister har adgang

Der vil stadig være adgang for cyklister og fodgængere i begge retninger forbi arbejdsområdet på Rugårdsvej, men de skal dog dele pladsen på fortovet.

VandCenter Syds arbejde på denne del af Rugårdsvej forventes at vare indtil starten af februar. Herefter genoptages arbejdet med at lægge det nye store kloakrør langs med Østre Stationsvej fra Jernbanegade i vestlig retning.

(emhe)


Publiceret: 06. Januar 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt