Sådan ser den lille basse ud, der holder sig tæt til sin mor.
Sådan ser den lille basse ud, der holder sig tæt til sin mor.
Foto: Odense ZOO.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så lykkedes det: Søko født i Odense ZOO

Denne gang gik det godt, da en søko kom til verden



Fredag aften i storebededagsferien blev en søko født i Odense ZOO.

Fødslen blev opdaget under lukkevagten, hvor en dyrepasser gik sin vante rute for at få de sidste gæster ud af haven. Da dyrepasseren kom tilbage for at tilse søkoen, havde hun allerede født uden problemer.

Kort tid efter at dyrepasseren havde opdaget den igangværende fødsel, var ungen ude og svømmede rundt i bassinet med moderen. Det er heller ikke første gang for den nybagte mor, der sammenlagt har født syv unger - den ene med tvillinger.

De seks andre unger befinder sig nu i andre europæiske zoologiske haver som led avlssamarbejdet, EAZA.


Sker ikke så tit

En søko føder typisk hvert andet år, så glæden er altid stor for de ansatte i zoologisk have.

"Alene i år har vi haft to drægtige søkøer i Odense ZOO, men faktisk er det lidt af et særsyn, at en søko føder i fangenskab", siger chefzoolog Nina Collatz Christensen, i en pressemeddelelse.

Søkøerne i Odense ZOO har både født levende og døde unger. Tilbage i marts fik søkoen Henriette en dødfødt unge, men ungen var formentlig død, inden fødslen gik i gang.

"Henriette har desværre haft problemer med sine fødsler, så det er dejligt, at vores anden drægtige søko nu har fået endnu en levende unge," siger hun og tilføjer:

"Vi er dem, der yngler bedst i hele Europa, så det kan vi kun være stolte af."

(emhe)


Publiceret: 15. Maj 2017 09:02
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

ANNONCER
Se flere