Der forventes op imod 20.000 gæster i forbindelse med fejringen af sankthans på Engen i Fruens Bøge.
Der forventes op imod 20.000 gæster i forbindelse med fejringen af sankthans på Engen i Fruens Bøge.
Foto: Odense Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skt. Hans på Engen: Sådan er programmet i år



I årtier er Odenses borgere valfartet til Fruens Bøge for at fejre en bestemt dag. Nemlig Sankthansaften, hvor midsommeren hyldes med bål og hekseafbrænding.

Det sker naturligvis igen i år, nærmere betegnet fredag 23. juni, og programmet er nu blevet offentliggjort af Odense Kommune.


Børnehygge, musik og tale

Arrangementet starter kl. 16, hvor der vil være underholdning til børnene.

Spejdergruppen Sortebrødrene hjælper børnene med at få lavet snobrød ved den lille bålplads, Lars U. tryller og sørger for ballondyr, Kulturmaskinen leger og gøgler, og King Manouche spiller jazz med bløde rytmer inspireret af 30'ernes jazzlyd.

Kl. 18 går Solsort på scenen, hvor de vil spille numre fra deres nye og roste folk-plade. Herefter indtager Katrine Ring og Anders Mogensen Midsummer Dream Quintet featuring Lotte Andersen, der er skuespiller og musiker, scenen.

Kl. 21 er der båltale ved rådmand Jane Jegind, hvorefter det store bål tændes til lyden af Midsommervisen.

Der forventes op imod 20.000 gæster i forbindelse med fejringen af Sankt Hans på Engen.

(emhe)


Publiceret: 15. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt