For fjerde gang i historien vandt Bristol Odense DM-guld i Elitedivisionen i keglebillard. 
Fra venstre: Johnny Hansen, Henrik Slorup, Brian Nielsen og Jan Szymula.
For fjerde gang i historien vandt Bristol Odense DM-guld i Elitedivisionen i keglebillard. Fra venstre: Johnny Hansen, Henrik Slorup, Brian Nielsen og Jan Szymula.
Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Støder sig til DM-guld: Kæmpe forløsning for lokal klub

Bristol Odense i Bolbro, der er en af Danmarks største billardklubber, vælter sig i succes indenfor keglebillard


Du er sikkert ikke klar over det, men Odense har faktisk en af Danmarks største billardklubber. Den holder til i Odense kultur- og idrætshus i Bolbro (tidligere Bolbro Skole, red) og har gjort det i omkring 15 år. 

Fornylig blev slutspillet i DM for keglebillard afviklet i netop disse lokaler, og her var det fire lokale spillere fra Bristol, der løb med guldmedaljerne og mesterskabet. 

Johnny Hansen, Henrik Slorup, Brian Nielsen og Jan Szymula blev danske mester for hold ved at besejre de forsvarende mestre fra Vejby i slutspilsfinalen. 

Men ikke nok med det. Brian Nielsen kunne også juble over sin førsteplads i den individuelle turnering, så han sikrede sig altså to DM-guldmedaljer.

Axel Westphalen, formand for kegleafdelingen i Bristol Odense, er imponeret over holdets styrke. 

"De er rigtig skrappe. De er alle blandt Danmarks 20 bedste keglespillere," påpeger han.

Brian Nielsen, Jan Szymula og Johnny Hansen var med til at vinde Bristols tre første DM-mesterskaber, mens Henrik Slorup er ny mand på holdet. Han er i øvrigt tidligere firedobbelt individuel danske mester. 

Hvis du ikke er til keglebillard, så er det også muligt at spille snooker, karambole og pool i lokalerne i Odense kultur- og idrætshus. 

 


Publiceret: 10. April 2017 12:25
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere