Thomas Skov er i år konferencier på Tinderbox' nye fjerde scene. Det betyder, at han blandt andet skal introducere SAVEUS for publikum.
Thomas Skov er i år konferencier på Tinderbox' nye fjerde scene. Det betyder, at han blandt andet skal introducere SAVEUS for publikum.
Foto: Dennis Morton
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Uffe og Brian får selskab af Thomas Skov

Thomas Skov er ny konferencier på festivalen i Tusindårsskoven


Der er genvalg til sidste års konferenciers på Tinderbox. Således er det endnu engang komikeren Uffe Holm og skuespiller og komiker Brian Lykke, der skal være konferenciers på Tinderbox' to store scener.

Men der er også nyheder på konferencier-fronten, for de to komikere tager DR's Thomas Skov Gaardsvig med og overlader den nye, fjerde scene til tv-manden.

”Det er absolut et trekløver, som vi er glade for at præsentere. Uffe og Brian kom ind i 11. time sidste år, og det er vidst ikke for meget at sige, at de tog Tusindårsskoven med storm. Nu er de igen klar til at styre slagets gang på den røde og den blå scene, og det glæder vi os til,” siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, der også ser frem til at opleve den nye dreng i klassen.

”Vi er rigtig glade for, at vi kan præsentere Thomas Skov som konferencier på den nye, fjerde scene. Og faktisk er det jo et comeback til Thomas Skov, der på den første Tinderbox var med som konferencier på teltscenen, hvor han gjorde det til UG.”

De tre konferenciers kan glæde sig til at præsentere musik for et formentlig udsolgt Tinderbox. Endagsbilletterne til lørdag er udsolgt, det samme er stort set tilfældet med billetterne til fredag, og i går kunne den fynske festival også fortælle, at det er sidste chance, hvis man skal sikre sig en partoutbillet til årets Tinderbox.

Som sagt er det dog stadig muligt at sikre sig partoutbilletter samt endagsbilletter til torsdag og fredag på www.tinderbox.dk, men du skal være hurtig. Årets Tinderbox, der er den tredje af slagsen, foregår fra 22.-24. juni 2017.

Programmet ser således ud på de enkelte dage:

Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Louis Berry, Die Antwoord, Tove Lo, D-A-D, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Folkeklubben, Chinah, Fickle Friends, Grusom, Galantis, Kaskade, Tujamo, TooManyLeftHands, Dirty South, KANT, Electrick Village

Fredag: Kings of Leon, HAIM, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Tina Dickow, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, De Danske Hyrder, Kaleo, Holmen Hustlers, Lemaitre, Martin Solveig, Afrojack, Jonas Blue, Filatov & Karas, Nora en Pure, Fabian Mazur, RL Grime

Lørdag: Run DMC, Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Sort Sol, Rasmus Walter, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Lightwave Empire, Gilli, A Man from Jupiter, John Martin & Michel Zitron, Kongsted, W&W, Felix Jaehn, Nonsens, Ummet Ozcan, Throttle, AXRG


Publiceret: 15. Juni 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt