Sådan vil politiet håndtere bandemiljøet
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

VIDEO: Politidirektør og borgmester vil have banderne ud af boligområder


Siden den fynske bandekonflikt brød ud med en skudepisode på en tankstation på Nyborgvej i august, hvor et Black Army-medlem skød mod en tysk Hells Angels-rocker, har Fyns Politi lukket bandernes klubhuse og indført visitationszoner forskellige steder i Odense. 

Episoden på Nyborgvej har ført flere skud mod de to banders klubhuse med sig. Klubhuse der ligger i boligområder, hvor børn og forældre færdes, og nu vil Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel have lettere ved at flytte bandernes klubhuse. 

"Det gælder om at stresse banderne - inden for Grundlovens rammer - og at få gjort det svært for banderne. Det skal blandt andet være lettere at flytte bandernes klubhuse væk fra boligområder," siger Peter Rahbæk Juel til TV2 Fyn i forbindelse med, at Folketinget diskuterer en ny bandepakke. 

 

 


Fyns Politi stemmer i

Politidirektør hos Fyns Politi, Kit Claudi Grøn-Iversen, ønsker også en lovgivning, der kan gøre det muligt at få banderne ud af boligområderne. 

"Det ville være rart at have en lovhjemmel til at kunne få bandeklubhusene ud af beboede områder, så beboerne kan være i fred og ro," siger Kit Claudi Grøn-Iversen.

Odenses borgmester er også bekymret for borgernes ve og vel.

"På Petersmindevej har vi et børnehus med masser af børn og forældre, der kommer til hver dag, og 200 meter derfra ligger der en rockerborg. Det gør jo, at den her daginstitution og de mennesker, der bor der, er i skudlinien. Derfor vil jeg gerne på Odenses vegne råbe Christiansborg op," siger Peter Rahbæk Juel.


Flytning er ikke eneste mulighed

Fyns Politi har dog allerede forskellige muligheder for at håndtere banderne. Bl.a. muligheden for at udstede et zoneforbud, der betyder, at visse personer kan blive bedt om at holde sig væk fra bestemte områder. 

Det er en langsommelig proces, hvis forbuddet overtrædes, og det mener Kit Claudi Grøn-Iversen er et problem. 

"Problemet er, at det er meget svært at håndhæve. Når vi træffer nogen i zonen, der har zoneforbud, så skal vi rejse en sigtelse, det skal for en dommer, og der kommer en dom. Så går der lang tid inden afsoningen, og så er sommeren længe væk, siger politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen fra Fyns Politi til TV2 Fyn.

En af løsningerne, ifølge politidirektøren, være at gennemføre straksdomme som ved grundlovsforhør. 


Publiceret: 11. Januar 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere