"Selvfølgelig kan posten komme i Vollsmose," skriver Fatema Abdol-Hamid, der har hængt denne seddel op ved postkasserne i en opgang i Bøgeparken.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vollsmose byder postbudene på kage og søde sedler

Beboerne i Vollsmose skriver nu søde beskeder og lægger cookies frem til PostNord-medarbejderne

Af Jane Thoning Callesen






Vollsmose-borgerne finder sig ikke i, at en håndfuld ballademagere gør PostNord utrygge.

Flere af dem er begyndt at skrive søde sedler, som de sætter på deres postkasser for at vise postbudene, at de er velkomne i området.

Det fortæller Kim Nielsen, presseansvarlig for Vollsmose Torv, som har grebet ideen og nu udlodder et gavekort til Vollsmose Torv blandt beboere, der på eget initiativ viser påskønnelse og anerkendelse af PostNords indsats.

"Jeg opdagede ved et tilfælde, at mange beboere herude var begyndt at gøre søde ting for at vise PostNord, at de ikke skal være bange for at komme her," fortæller han.

"Det er jo en pragtfuld idé, som vi så har valgt at understøtte ved at lave denne konkurrence."

I konkurrencen fra Vollsmose Torv står der:

"Kære Vollsmose. Vi må støtte op om posten. Bor du i Vollsmose så byd postbudet på kaffe, giv ham et stykke kage, skriv ham en lille besked ved din postkasse...Eller noget fjerde. Tag et billede og send det til os, så sætter vi et gavekort på 1000kr til Vollsmose Torv på højkant."

Og det vælter allerede ind med billeder af søde beskeder til posten.

På en af sedlerne står der for eksempel: "Kære postbud. Tak fordi du er kommet forbi. Du er med til at få vores hverdag til at fungere. Hjertehilsen fra Bøgeparken, Vollsmose."


Viralt hit

Kim Nielsen er stolt af, at beboerne i Vollsmose står sammen om at vise, at bydelen også har et positivt ansigt.

"Der bor jo 9000 mennesker i Vollsmose, men det kun halvanden procent, der laver ballade. Resten af beboerne er kede af den negative mediedækning og føler, de hele tiden skal forsvare bydelen. Med tiltag som dette viser Vollsmose, at bydelen er andet og mere end uro og ballade," siger han. 

Opslaget på Facebook, hvor Vollsmose Torv udlodder et gavekort blandt dem, der forkæler postbudene, havde ved middagstid torsdag fået 616 likes og over 100 delinger.  


"Der er hjemmebagte cookies i posen," skriver Metha Aagé Maul fra Vollsmose om dette billede.




Publiceret: 15. Juni 2017 14:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Odense

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt